
Sepp Piontek – Succes på en anderledes måde
Event Jammerbugt startede d. 13.03.19 ud med at have den tidligere danske landsholdstræner, Sepp Piontek til foredrag.
Sepp Piontek underholdte for godt 100 fremmødte med morsomme anekdoter fra sin tid som landsholdstræner.
Sepp var fodboldlandstræneren, der satte ild til fodboldlandsholdet og til begrebet "Danish Dynamite". Tiden som landstræner for det danske landshold, fortalte Sepp til stor glæde om for de fremmødte. Datidens landshold var spækket med individualister, som var vant til at opfører sig som det passede dem på landsholdet. Sepps tyske mentalitet og ydmyghed var ikke lige sådan at implementere på landsholdet uden sjove og opsigtvækkende sammenstød med spillerne.
Foredraget varede 1 ½ time og var bestemt ikke for langt. Der gik ikke mange sekunder imellem, at Sepp satte smil og latter i gang i salen.
Et fremragende foredrag med en sjov, inspirerende og legendarisk dansker – Han er jo dansker, ne?